Skabeloner

For ikke at skulle angive dagens program med lektioner og tilsyn for hver eneste dag i skoleåret – velvidende, at mange dage er identiske – oprettes i SkolePlan en såkaldt skabelon uge. I denne skabelon uge angives for hver af ugens syv dage, hvad det normale dagsprogram er. Dette dagsprogram gælder (som udgangspunkt*) for alle de dage i skoleåret, som ikke er tildelt en årsplandagtype i årsplanen.

For hver dag i skabelon ugen oprettes henholdsvis den aktuelle dags program (angivelse af morgenmad, morgensamling, middagsmad etc.), dagens lektionstidspunkter og den aktuelle dags tilsyn og aktiviteter.

Dagsprogrammet er kun til for overblikkets skyld og kan for så vidt helt undlades, men det anbefales at indskrive dagsprogrammerne her  – netop for overblikkets skyld.

Lektionerne derimod skal oprettes, for at det senere er muligt at lægge skema. Kun de lektioner, som oprettes her, vil fremgå i skemaet under skemalægning.

Igen for overblikkets skyld anbefales det at oprette de daglige tilsyn i skabelon ugen, men det har også den praktiske fordel, at de herfra kan kopieres videre til dagene i skoleåret fremfor at oprette disse en for en.

Det er muligt at oprette elleve forskellige skabelon uger i SkolePlan, når man medregner skabelonperiode 0 for skoleårets ikke-normale dage.

*) Det er vigtigt at forstå, at oprettelse af f.eks. tilsyn mandag i skabelon ugen ikke er ensbetydende med, at tilsynet dermed automatisk er oprettet på alle normale mandage i skoleåret – dagsprogrammet skal først overføres til skoleårets dage ved valg af Juster dagens program.