Dagsprogram og dagens program

I denne manual og i selve SkolePlan bruges følgende to begreber: Dagsprogram og dagens program.

De to begreber ligner ordmæssigt hinanden, og de dækker da også begrebsmæssigt over næsten det samme, men der er dog en forskel.

Med dagsprogram menes de aktiviteter i løbet af dagen, som er gældende for alle elever. Det kan være morgenmad, aftensmad, morgensamling, fælles rengøring etc. – altså aktiviteter, som ikke i sig selv udløser arbejdstid til medarbejderne.

Med dagens program menes derimod det totale program for den givne dag – altså både dagsprogram, lektioner, tilsyn og aktiviteter.