Hvis en
lærer fratræder sin stilling i løbet af et skoleår, angives det i SkolePlan via fanebladet Arbejdstid i
gruppen Justeringer:
Her klikker
du på knappen Fratrædelse:
Vælg den
medarbejder, som fratræder, og angiv dernæst ansættelsens sidste dag og
klik Næste.
Her listes
de hold, som den fratrædende lærer er planlagt til at have i perioden fra
fratrædelsesdato og skoleåret ud. For hvert fag kan angives den lærer, som skal
overtage holdet. Hvis den samme lærer overtager alle hold, skal feltet Samme
lærer til alle Hold blot være afkrydset, når den afløsende lærer
vælges. Når der er valgt lærer for alle relevante hold
klikkes på Næste.
Samme
fremgangsmåde gælder for Tilsyn.
Tilsvarende
kan der også fastsættes vikar for lærerens akkordaftaler. Her fastholdes for
aktuelle lærer den tid, som i følge akkordaftalens tidsrum hører til perioden
før fratrædelsen, mens den påsatte vikar tildeles den resterende tid på
aftalen.
Når de
ønskede valg er foretaget, klikkes på Næste.
Så er turen
kommet til fravigelsesaftaler. Her vælges tilsvarende en lærer til overtagelse
af de enkelte aftaler. Skal aftalen bevares, genvælges den fratrædende lærer
til den pågældende aftale.
Er der
planlagt aftaler i perioden efter fratrædelsen, overtages disse af den angivne
lærer. Er der ikke valgt en lærer, fjernes aftaleenheden helt.
Når de
ønskede valg er angivet, klikkes Næste.
Du ser nu
listen med alle de valgte justeringer. Har du fortrudt dit forehavende, klikker
du blot på Fortryd.
Klikker
du Udfør, vil der efter noget tid fremkomme denne påmindelse:
Klikker du OK,
gennemføres fratrædelsen, som afsluttes med, at du får mulighed for at udskrive
arbejdstidsrapport for den fratrådte lærer.