Tjek pr. elev (sommer 20/21)

Her kan du læse hvordan siden Tjek pr. elev kan hjælpe med at tjekke de indtastede karakterer før indberetning til karakterdatabasen. Øverst til højre på siden er der mulighed for at vælge Tjek. Det udløser en dialog, hvor evt. mangler/problemer bliver vist.

8. klasse

Øverst vises de praktiske/musiske valgfag. Elev skal være tilmeldt den prøve, som er udtrukket, og kan være tilmeldt én mere på frivillig basis. Der indberettes kun karakter for de prøver, hvor eleven er tilmeldt.

Har eleven haft undervisning i andre frivillige prøvefag, kan der indberettes karakterer for dette fag, såfremt eleven angives som tilmeldt. 

9. klasse

Bundne prøvefag

For de bundne prøvefag er det ikke nødvendigt at angive, om eleven er tilmeldt eller ej. Der forventes at der er angivet både standpunkt (årskarakter) og prøvekarakter uanset tilmeldingsstatus. Er eleven undtaget for prøven, skal det angives i karakterfeltet med en fritagelseskode.

Fællesprøven (fysik/kemi, biologi og geografi) og obligatorisk projektopgave skal kun have prøvekarakter.  Karakteren for fællesprøven udregnes automatisk på baggrund af de afgivne standpunktskarakterer i de tre fag.

I det viste tilfælde vil Tjek funktionen melde, at der mangler prøvekarakter for Engelsk Mundtlig, og at der ikke er angivet en prøvekarakter for obligatorisk projektopgave.

Udtræksprøvefag

Under udtræksfag vises de udtræksfag, hvor eleven har deltaget i undervisning. To af disse skal være markeret grønne som tegn på, at de er udtrukket til prøve. I det viste tilfælde vil Tjek funktionen melde, at der mangler et udtræksfag.

Et billede, der indeholder bord

Automatisk genereret beskrivelse

Som udgangspunkt skal eleven have standpunktskarakter for alle de fag, hvor eleven har deltaget i undervisning. Vi kræver dog, at eleven står tilmeldt til prøven. I det viste tilfælde vil Tjek funktionen derfor melde, at der mangler standpunkt ved Historie (eleven er tilmeldt), men ikke ved Idræt (eleven er ikke tilmeldt).

For de to udtrukne prøver skal der være både standpunkt og prøvekarakter.

Frivillige prøvefag

Nederst på siden vises evt. frivillige prøvefag, som eleven har fulgt i undervisning. Her medtages kun karakter, hvis eleven er tilmeldt.

10. klasse

For alle 10. klasses prøver gælder, at der kun indberettes karakterer, hvor elev er tilmeldt prøven.

Et billede, der indeholder bord

Automatisk genereret beskrivelse

For de afholdte prøver (Skriftlig og mundtlig dansk, skriftlig og mundtlig matematik) gælder tilsvarende for 9. klasses bundne prøver, at højeste karakter af standpunkt og prøve indberettes som prøvekarakter.