Lektioner

Boksen Lektioner finder du i hovedvinduet Dagsoversigt øverst i tredje række fra venstre.

Her har du en oversigt over de lektioner, der er oprettet for aktuelle dato (dato valgt i boksen årsplan).

En ny lektion kan oprettes på en af følgende tre måder …

• højreklik over boksen og vælg menupunktet Opret
• klik på knappen Opret ny enhed i værktøjslinien (i gruppen Rediger enhed). Husk først at vælge Lektioner i boksen over knappen.
• tryk Insert på tastaturet
For at få adgang til at redigere en eksisterende lektion skal du først markere denne (ved at klikke på den) og dernæst udføre én af følgende tre muligheder …

• højreklik over boksen og vælg menupunktet Rediger
• klik på knappen Rediger aktuelle enhed i værktøjslinien (i gruppen Rediger enhed)
• dobbeltklik på enheden
For at slette en eksisterende lektion skal du først markere denne og dernæst gøre én af følgende tre ting …

• højreklik over boksen og vælg menupunktet Slet
• klik på knappen Slet aktuelle enhed i værktøjslinien (i gruppen Rediger enhed)
• tryk Delete på tastaturet
Du kan markere flere enheder på én gang ved at klikke på den første enhed, holde knappen nede og trække musen ned efter og dernæst slippe knappen over den sidste af de ønskede enheder.

Ved højreklik over boksen fremkommer denne menu;

Hvis du vælger knappen Opret eller Rediger åbner dette vindue:

Et billede, der indeholder tekst

Automatisk genereret beskrivelse

Øverst angiver du tidsrummet for lektionen i form af et start- og sluttidspunkt.

Under dette er en stor boks med plads til de hold, som ønskes indplaceret i lektionen.

Til højre herfor er en mindre boks, som indeholder alle hold. De ønskede hold flyttes fra boksen til højre over i den store boks – enten ved klik på knappen Tilføj hold eller ved at trække holdet med musen.

I den store boks kan holdene flyttes op eller ned ved klik på knapperne Flyt op og Flyt ned, og et hold kan helt fjernes igen ved at klikke på Fjern hold.

Ved klik på knappen Rediger hold åbnes en lille dialog til angivelse af lærer(e) og lokation(er) for aktuelle hold i den store boks.

De(n) ønskede lærer(e) trækkes fra boksen yderst til højre til en af de to bokse i midten. Er der tale om normal planlagt lektion, trækkes læreren til den øverste af de to bokse, men er der derimod tale om en vikar, trækkes vedkommende til den nederste boks.

Du knytter en lokation (undervisningslokale) til lektionen ved at trække den ønskede lektion hen til linien med den aktuelle lærer i midterste boks.

Dersom der står et plus i feltet Syg, betyder det, at aktuelle lærer får normal tid for lektionen, men vedkommende er fraværende på grund af sygdom (eller andet fravær, som udløser tid ifølge tjenesteplan).

Ved klik på Gem eller Fortryd vender du tilbage til redigeringsvinduet Lektion – vælger du Gem, opdateres holdet i lektionen med angivne lærer(e) og lokation(er).

Når du er færdig med at angive lektionens tidsrum og hold, klikker du på knappen Opret for at oprette den nye lektion. Er der tale om redigering af en eksisterende lektion, vil knappen hedde Gem i stedet, og de tilrettede angivelser vil blive gemt ved klik på denne knap.

Ønsker du alligevel ikke at gemme dine ændringer, klikker du blot på knappen Fortryd.