Når alle
læreres ansættelsesgrader er angivet, er det tid til at oprette ferie og
helligdage. Dette gør du via fanebladet Årsoversigt ved at
klikke på knapperne Auto ferie og Auto helligdage.
Dette
udløser oprettelse af ferieregistreringer svarende til overenskomsten samt
helligdagsregistreringer på alle helligdage, som ikke er søndage. Er der
angivet arbejde for en lærer på en helligdag, vil der ikke blive oprettet
helligdagsregistrering for vedkommende på denne dag.
Ønsker din
skole ikke at placere ferien, som overenskomsten foreskriver, skal du oprette
ferie på en lidt anden måde. I givet fald starter du med at markere de dage i
året, hvor ferien skal placeres, og dernæst klikker du på knappen Auto
ferie. Så oprettes ferieregistreringer på de markerede dage og kun disse.
Hvis du
således skal placere en samling feriedage i starten af skoleåret og en anden
samling feriedage i slutningen af skoleåret, må du nødvendigvis opdele
oprettelsen i to oprettelser. Først markeres den ene samling dage efterfulgt af
klik på Auto ferie, og dernæst markeres de øvrige dage afsluttende
med klik på Auto ferie.
Ferie
Ved klik på
knappen Auto ferie i gruppen Helligdag/ferie får
du mulighed for at oprette ferieregistreringer for alle medarbejdere.
Virkningen
af denne knap afhænger af, om der forud er markeret flere datoer i den store
boks nedenunder eller ej.
Er der kun
markeret én linie, opfattes dette som ingen markering, og SkolePlan vil
fremkomme med dette spørgsmål:
Svarer
du Ja til denne dialog, vil alle eksisterende
ferieregistreringer gennem hele skoleåret blive slettet og nye oprettet efter
overenskomstens foreskrifter. Der oprettes kun ferieregistreringer til
personale, som er fast ansat på det pågældende tidspunkt. Der tildeles 7,4
timers arbejdstid for medarbejdere med en ansættelsesgrad på 100%. Er
ansættelsesgraden en anden, justeres arbejdstiden for helligdagsregistreringer
i forhold til dette.
Er der
markeret mere end én linie, vil SkolePlan fremkomme med dette spørgsmål:
Svarer
du Ja til denne dialog, vil alle eksisterende
ferieregistreringer på de markerede dage blive slettet og nye oprettet på de
markerede hverdage. Du kan således godt markere flere sammenhængende uger på en
gang uden at der oprettes ferie på lørdage og søndage.
Svarer
du Nej, vil du blive spurgt om oprettelse af standardferie som ved
klik på Auto ferie uden flere dage markeret.
Helligdage
Ved klik på
knappen Auto helligdage i gruppen Helligdag/ferie får
du mulighed for at oprette helligdagsregistreringer for alle medarbejdere.
Svarer du Ja til
denne dialog, vil eventuelle eksisterende helligdagsregistreringer blive
slettet og nye oprettet. Der oprettes kun helligdagsregistreringer til
personale, som er fast ansat på det pågældende tidspunkt, og som ikke er
registreret med arbejde på helligdagen. Der tildeles 7,4 timers arbejdstid for
medarbejdere med en ansættelsesgrad på 100%. Er ansættelsesgraden en anden,
justeres arbejdstiden for helligdagsregistreringer i forhold til dette.