Personale

I SkolePlan skal alle personer, der er ansat på skolen, oprettes som Personale.

Du kan oprette – og slette og revidere – dem under Grunddata/Personale.

Ved klik på knappen Ny  åbner redigeringsvinduet (det indsatte vindue):

Ved klik på knappen Hent person åbner listen over personer tilknyttet skolen.

Et billede, der indeholder bord

Automatisk genereret beskrivelse

Når du markerer den aktuelle person og klikker Redigér åbner redigeringsvinduet:

Feltet Initialer skal udfyldes. Initialerne skal være unikke for hver medarbejder. Det er ikke noget problem, at to medarbejdere har samme navn, de skal blot tildeles forskellige initialer.

Feltet Fornavn og Efternavn skal udfyldes.

Feltet Fødselsdag skal udfyldes, hvis skolen ønsker at registrere de ansattes alder i forbindelse med administrationen.

Dobbeltklik i feltet E-mail og E-mail2 åbner en mail til den angivne mailadresse. Dog kun hvis Outlook er installeret på samme pc, som SkolePlan afvikles på.

I feltet Rettigheder tildeles medarbejderen enten Ingen adgang eller Administrator.

I feltet Kode/Gentag kode tildeles medarbejderen en kode, som giver adgang til SkolePlan.

Øvrige felter udfyldes kun, hvis du på et tidspunkt vil lave en adresseliste e.lign.

Når du klikker på knappen Opret er personen oprettet som Personale i Grunddata.

Ved efterfølgende skoleår importeres medarbejdere automatisk fra foregående skoleår.