Hos SkolePlan har vi gjort det let og overskueligt for skolens personale at håndtere både receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin.

Det har vi, fordi Efterskoleforeningen anbefaler at alle skoler har retningslinjer for medicinhåndtering, da man oplever et stigende antal elever, hvor receptpligtig medicin er en del af hverdagen grundet forskellige typer behandlingskrævende diagnoser. Efterskoleforeningen anbefaler også, at alle skoler registrerer al udlevering af medicin til eleverne, og at der udpeges en ansvarlig på området.

Hele administrationen af skolens medicinskab har vi gjort let og hurtig tilgængelig i SkolePlan. Under menupunktet Medicinskab kan man som personale registrere, hver gang en elev får udleveret enten receptpligtig medicin eller håndkøbsmedicin.

I Medicinskabet i SkolePlan kan du se:

  • hvilken elev, der har fået udleveret medicinen
  • hvornår medicinen er blevet udleveret
  • hvilken lærer eller andet personale, der har udleveret den

Sådan sørger skolen for, at en elev f.eks. ikke får udleveret mere smertestillende medicin end hensigtsmæssigt ved sygdomstegn.

Du kan læse mere om Efterskoleforeningens anbefalinger her:
http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Leksikon/MP/Medicinhaandtering

Har du spørgsmål til Medicinskabet i SkolePlan, er vi altid klar til at hjælpe.