Ved valg af menupunktet Opret skoleår vil du blive mødt af dette spørgsmål:

Svarer du Ja, vil angivne skoleår blive oprettet.

Herefter vil du blive tilbudt at indlæse oplysninger fra det forrige skoleår.

Først spørges du til opgaver og puljer og dernæst hold og planlægningsskema. Her kan du svare enten Ja eller Nej, og ved Ja importeres de nævnte oplysninger til det nyoprettet skoleår.

Efter dette præsenteres du for en dialog, hvor du kan vælge at overføre årsplanen. Dette sker ved klik på knappen Importer årsplan, og hvis du ikke ønsker import af årsplan, vælger du i stedet knappen Importer ikke.

Nu er du klar til at benytte det nye skoleår.


Synkronisering med EDB Brugsen

Benytter I synkronisering af elevoplysninger mellem EDB Brugsen og SkolePlan, skal du gøre følgende for at aktivere denne synkronisering for det nye skoleår:

Vælg den store knap – Indstillinger – EDB Brugs synk og svar OK til den advarsel, som du præsenteres for. Denne advarsel er blot indsat for at afholde folk fra at ændre i disse indstillinger uden at kende konsekvensen

Klik på den røde plus-knap for at oprette en ny linje og skriv årstal for relevante skoleår (2016 for skoleåret 16/17). Angiv dernæst kartoteksnavnet for det nye skoleår i feltet Kartotek og evt. Kursus_ID i felt af samme navn. KartotekL er kartoteket for personale og skal udfyldes med samme navn som forrige skoleår.

Herefter klikker du blot Luk.