Det er en (ualmindelig) god fornemmelse at kunne fortælle jer, at SkolePlan-APP’en version 2.0 er klar til brug, og at samtlige af vores brugere – uanset om man sværger til Android eller Apple – kan se frem til en velkørende APP, når det nye skoleår sætter i gang efter ferien.

Version 2.0 er kendetegnet ved et brugervenligt layout, et godt overblik samt vigtigst af alt muligheden for at agere hurtigt og nemt, når man er på farten. Det gælder for såvel lærere som elever og forældre.

I den forbindelse kan der være et par ting, som kan være rart for dig at få svar på her og nu. Nogle af dem kommer her:

Kan man føre protokol?
JA. Hvis undervisningen foregår væk fra skolen, er det med APP’en muligt at føre protokol over, hvilke elever der deltager i undervisningen i den pågældende time. Det giver lynhurtigt den pågældende lærer et godt overblik.

Kan man føre elevfravær?
JA. Du kan føre elevfravær via APP’en og have det samlede overblik over, hvilke elever der er syge eller på anden måde ikke deltager i de skemalagte aktiviteter.

Kan man tilmelde sig en begivenhed?
JA. APP’en giver mulighed for at tilmelde sig en hvilken som helst begivenhed, der fra skolens side er oprettet i systemet.

Kan man besvare spørgeskemaer?
NEJ. Eller næsten. På nuværende tidspunkt kan man ikke besvare et spørgeskema via APP’en. Men vi arbejder på sagen, og dén funktion kommer allerede i næste version.

Kan man se og føre dagbog i SkolePlan APP’en?
JA og NEJ. Man kan i øjeblikket se dagbogen i APP’en, men endnu ikke føre dagbog. Men hæng på. Det bliver nemlig muligt med næste version af SkolePlan-APP’en.

Kan man udskifte/indsætte elevbilleder?
JA det kan du, og du kan gøre det let – find eleven, tag et billede og upload – det hele via APP’en

Der vil løbende komme nye funktioner og features for at gøre APP’en (endnu) bedre og hurtigere. Har du spørgsmål til den nye version af SkolePlan-APP, er du mere end velkommen til at skrive til os. Det kan både hjælpe os og ikke mindst alle de øvrige brugere af SkolePlan.

Mangler du adgang?
Sidder du tilbage nu og funderer over, hvorfor jeres skole mon ikke har adgang APP-funktionen, skyldes det at skolen indtil videre kun er bruger af SkolePlans grundmodul. En forudsætning for at kunne gøre brug af APP’en og alle dens funktioner er adgang til Intradelen også kaldet SkolePlanWeb.

Vi har SkolePlanWeb men ingen adgang!
Det skyldes at I (eller jeres hostingleverandør) har valgt at afvikle løsningen på en platform der benytter http og ikke https. Vores APP kræver https for at hindre misbrug af løsningen.
Send en mail til support@skoleplan.dk hvis I har spørgsmål til hvordan I lægger om, eller se her hvis I vil have vores bud på en fuld supporteret hosted løsning af jeres administrative systemer.

Hvordan får jeg fat i den?
Det kan du se lige her.