Kontaktgrupper

Ved klik på knappen Kontaktgrupper i gruppen Værelser/grupper får du mulighed for at fordele eleverne i kontaktgrupper.

I boksen Kontaktgruppe til venstre ser du de kontaktgrupper, som er oprettet for skoleåret i Årsdata.

Når du markerer en kontaktgruppe, vises kontaktgruppens elever i den midterste boks.

I boksen yderst til højre ses de elever, som endnu ikke er indplaceret i en kontaktgruppe. Ved hjælp af træk og slip flytter du eleverne til og fra kontaktgrupperne således:

En elev, som endnu ikke er tilknyttet en kontaktgruppe, trækkes hen og slippes i midterboksen og er dermed placeret i den markerede kontaktgruppe. Hvis du trækker eleven over til boksen i venstre side og slipper over en bestemt lærer, anbringes eleven i den aktuelle lærers kontaktgruppe.

Ved klik på knappen Gem gemmer du fordelingen.

Ved klik på knappen Liste kan du udskrive grupper af elever som lister.

Ved klik på knappen Mail kan du sende mail til de elever, som er i aktuelle kontaktgruppe.