Når du i SkolePlan vælger at
underskrive en kontrakt eller lignende, stilles du om til NemLog-ins
underskrivningsside. Her skal du gennemse det dokument, du vil underskrive.
Først når du er scrollet ned til bunden af dokumentet, bliver knappen ”Videre
til underskrift” aktiv.
Du klikker på denne knap, hvorefter du stilles om til hvad
der ligner et normalt login med MitID:
Her angiver du dit Bruger-ID og
vælger Fortsæt, hvorefter du godkender via din app på normal vis.
Efter dette præsenteres du for en dialog:
Her skal du sætte flueben ved ”Jeg accepterer vilkårene for
underskrift” og dernæst klikke på knappen ”Accepter vilkår”. Herefter
præsenteres du for denne dialog, hvor du skal klikke ”Underskriv”:
Efter lidt tid stilles du retur til SkolePlan
- nu har du underskrevet dokumentet. Dersom der har været et problem i
underskriften, vil det blive vist for dig.